EntreShop&Magazine Tanker Kedelige rammer? … Ikke mere !!!!

Kedelige rammer? … Ikke mere !!!!

Når man er ved at dekorere sin væg med billeder af hunden og familien så tænker man ikke på de rammer man sætter billederne i. Det er altid nogle billige sorte trærammer fra et af de større supermarkeder, som tjener sit formål men tilføjer intet kreativt eller spændende til kompositionen af dine minder og den kunst du ejer.

 

Hvad er der dog galt med sorte rammer?

 

Der er intet galt med sorte trærammer, de er bare brugt lidt for meget. Der er altid folks go-to fordi de er lette at finde, billige og ikke tager opmærksomheden væk fra selve motivet i rammen. Og det kan alle folk jo lide. Man behøver ikke at sætte sig ind i rammen, man skal bare sætte sig ind i selve motivet man vil have smidt på sin væg. Så sorte rammer har sin plads og er meget nyttige, og hvis du ikke har lyst til at løbe ud og købe nye rammer så lad være. Du er herren i eget hjem. Du kan dog starte med at “krydre” din billedvæg op ved at købe sorte rammer i et andet materiale. Måske aluminium? Det ville ihvertfald hjælpe dig på vej og give din væg lidt mere interesse.

 

 

“Spændende” rammer

Kunst og humor er subjektivt, så selvfølgelig er boligindretning også. Derfor har vi jo også forskellige meninger om hvad der er en “spændende” ramme. Men eftersom det er min blog, så skriver jeg om min mening.

Jeg har skrevet de forskellige former for spændende rammer op i listeformat, så det er lettere at læse.

  1. En detaljeret ramme

En detaljeret ramme er en ramme som har snirkler, knop og tekstur. Den slags rammer er for det meste i metal og har derfor metalliske farver der kan sætter fokus på motivet men uden at være for kedeligt.

Det her er helt sikkert den billigste løsning, hvis du vil have nye rammer, da man kan finde de her rammer i genbrugsbutikker til en billig mønt (du skal bare lige huske at tage et målebånd med). Det er også bedre for klimaet, da man køber noget der allerede er lavet. Det negative der kan være ved disse rammer er man nok skal pudse dem for at få den optimale metal effekt og hvis man ikke lige har tiden til at lede i en genbrugsbutik så kan det være lidt utilgængeligt.

 

  1. Farvet ramme

En (ukonventionel) farvet ramme kan virkelig bringe din kunst frem. Man kan bruge en farvet ramme i kontrastfarve til selve motivet, som vil fange øjet. Hvis man så har flere motiver hængende på væggen med kontrastfarve rammer, så vil de virkelig skabe interesse.

Min yndlings måde at benytte farvede rammer på er at frembringe de “små” farver i motivet. Hvis for eksempel du har et maleri af en kvinde hvor hun mest er beige, men hun har blå øjne, så kan du fremhæve de blå øjne ved at bruge en blå ramme til at fremhæve hendes øjne. Det kan virkelig være en fantastisk måde at fremhæve små detaljer i din kunst og billeder.

Du kan selvfølgelig kombinere de her metoder på samme væg og skabe en symfoni af farver.

Dette var en kort gennemgang af mine tanker omkring hvor vi trendmæssigt befinder os i forhold til rammer, men samtidig en inspiration til jer om at prøve farvede rammer.

Related Post