EntreShop&Magazine Tanker Sådan vedligeholder du bedst dit hus

Sådan vedligeholder du bedst dit hus

Det er på mange måder fantastisk at være husejer. Men det bringer også en del ansvar med sig. For når du ejer et hus, skal du selv stå for at vedligeholde det og holde det i en stand, der er pæn og behagelig at være i. Og hvordan gør du lige det bedst? Det guider vi dig til her.

 

Der er mange steder at sætte ind, når det kommer til vedligeholdelsen af din bolig. Nogle steder er dog mere vigtige end andre, hvilket netop er, hvad vi fremhæver her.

Husets ydre

 

For at undgå fugtskader eller dyre reparationer, er det en god ide at være up front, når det kommer til vedligeholdelse af de ydre omgivelser på huset. Det gælder alt lige fra facaden og soklen til tagrender og gavlen.

 

Kan du ikke gøre det selv, kan det anbefales at hyre en murer, tømrer eller maler ind, alt efter hvad udfordringen er med dit hus. Så er du også sikker på, det bliver gjort ordentligt, og at du kan slappe af i det.

Sørg for at lufte ud hver dag

 

Selvom det måske ikke lyder som en vedligeholdelsespligt, så har det stor betydning for dit hus. For når du bor i det, laver mad i det og generelt bare udfører aktiviteter i det, bidrager det til dannelsen af fugt. Det sætter sig gerne i vindueskarme og hjørner, hvor det opildner til dannelsen af skimmelsvamp, hvis ikke der bliver luftet ud.

 

Der skal ikke mere til end 10 minutters udluftning et par gange om dagen. Det gode er også, at du får en meget bedre energi i dit hjem.

Læs mere om udluftning på Sundthus.dk

Giv vægge og lofter maling, når det trænger

Det er ikke en særlig sjov opgave at give sig i kast med. Men den er nødvendig med nogle års mellemrum, hvis du gerne vil bo i et hus, der altid ser flot og lækkert ud. Når du sørger for at male vægge, lofter, paneler og lister, kommer du også omkring steder, hvor du måske normalt ikke ville. Det kan føre til, at du finder ud af, at der også er andre steder i hjemmet, der lige trænger til en kærlig hånd eller ikke ser ud, som det skal.

 

Det lysner også fantastisk op, og giver dig – ligesom udluftningen – en helt anden energi. Så det er bare at sætte i gang!

 

 

Related Post